-Kun tåber rydder op. Genier behersker kaos - lyder et ordsprog, jeg har kendt og elsket, siden jeg var barn.
Men i dag, har jeg måtte sande, at jeg desværre tilhører tåberne - noget jeg har prøvet at undgå i årevis.
De fleste herinde erindrer sikkert enkelte billeder fra dele af mit værksted,
der helt klart viser mit forsøg på at tilhøre genierne:
Hjørnet på mit arbejds-/computerbordMen så for nogle dage siden i et vanvittigt anfald af ferie-kådhed,
besluttede jeg, at nu skulle det være slut med det evindelige arbejdsrod.
Sparegrisen blev slagtet, og jeg fik med møje og besvær slæbt to skufferige reoler hjem.
Ikke mindre end 36 skuffer at fylde med værktøj, metaller og sten, hvoraf de 24 skuffer kun er 3cm høje,
så man ikke skal grave rundt for at finde det man søger (de store skuffer er ca 8cm høje).
Jeg må blankt indrømme, at jeg følte mig ret genial, mens skufferne blev fyldt med alle godterne.
Og lige pludselig var der plads til en lille maskinpark på arbejdsbordet, og endda masser af friplads
- noget jeg ikke har haft i årevis:
Men ak! Jeg havde glemt ordsproget.
Genier ved nemlig, hvor i kaos man finder de ting, man skal bruge.
Men hvad gør man, når kaos pludselig er væk og erstattet med orden?
Ja, det er faktisk et reelt spørgsmål, for mit slaglod er forsvundet!!!
Pist væk!
Og det sætter ligesom en dæmper på smykkeudfoldelserne
Logisk set burde det ligge i lodde-skuffen, eller måske i en af metalskufferne, men intet sted er det at finde.
Jeg har været alle skuffer igennem flere gange (også de få endnu tomme), og alle bøtter, kasser, riller og sprækker
er blevet gennemsøgt med en ihærdighed, som var det kronjuvelerne, jeg forventede ville dukke op.
Men nej, intet slaglod!
For at gøre det hele værre, ved jeg præcis, hvor det lå
FØR oprydningen, - både det i tråd, det i plade og det i tube.
Det sidste jeg husker om mit uundværlige højt elskede slaglod er, jeg sad med det i hænderne og tænkte:
"Det skal ligge lige HER",
jeg har bare ingen erindring om, hvor i orden
"HER" var...
Hvorfor fraveg jeg dog kaos?!?
Jeg er en tåbe...