I februar gik købet af 400m2 af vores nabo's have iorden og vi kunne starte arbejdet med at få dette stykke indlemmet i vores have :
Det er sådan, som det var før, med raftehegn ind til naboen.
her har vi begyndt at fjerne det gamle raftehegn
Der er meget der skal fældes
Der bliver opbygget en kæmpe grenbunke..... den bliver fliset senere hen
Så skal der sættes noget raftehegn op imod den nabo, der iøvrigt er begejstret for at at have fået lys ind i deres have.... det har de ikke fået i mange år pga alle de store træer, som vi nu har fældet.
Så er hegnet oppe
Jeg har lavet højbede og er igang med at sætte dem, efter at have ryddet området for trærødder og skvalderkålsrødder.... meget stort arbejde
Så er højbedene på plads, med grenflisen ind imellem
Et stort staudebed er blevet ryddet og pottet - der skal overgang fra gl til ny have nemlig være.
Til sidst er der blevet lagt rullegræs på.
Hele arbejdsgangen har været : fælde træer, lave grenbunke, fræse 37 stubbe, flise grenbunke, rive gl raftehegn ned, sætte nyt raftehegn op, lave espalieret frugthegn, flytte tørv fra nyt bærbuske bed til hvor der skal være græs, flytte æbletræ fra gl. til ny have, fjerne trærødder og skvalderkålsrødder i højbeds område, lave højbede, køre jord ind og læsse af i højbede, plante 11 nye frugt træer : 9 æble 2 blomme, plante 9 solbærbuske,3 solstikke, 5 stikkelsbær, 14 hindbær, 3 brombær , 2 storfrugtede hyld, 2 storfrugtede hasselbuske, lave espalier til clematis og rose, flytte ølandssten fra sti til kant af græsplæne, lægge rullegræs......... og vande rigtig meget igennem hele den periode, hvor der ikke kom en dråbe.
Og nu nyder jeg at have lidt mere have at boltre mig i. Fremover bliver haven udviklet stille og roligt . Manden i mit liver håber på at jeg er beskæftiget rigtig lang tid fremover
Og kors hvor har det været hyggeligt at gå derude begge to hver weekend i flere måneder - ikke kun noget jeg synes, men også et udsagn fra min elskede