Så er jeg hjemme igen. Ville allerhelst have blevet der, men ferien varer jo ikke evigt
Der er simpelthen så smukt på Island, fantastisk natur, masser af bjerge, gletchere, geysere og STEN i lange baner. Jeg tog en masse fotos, som jeg lægger nogle af ind en af dagene.
Og vejret var helt vidunderligt, sol hele døgnet, dejligt varmt ml. 20 og 25 grader om dagen, så der var brug for solcreme og solbriller døgnet rundt!
Jeg fik købt en hel del forarbejdede lavesten, som nu ligger og venter på at blive kreeret til nye smykker, og jeg fandt en hel del råsten, både lava i forskellige farver, rhyolit og opal samt en stor obsidian sten ca. 4,5 kg - desværre var der ikke plads til dem alle, men jeg kommer jo igen i efteråret
Den store obsidian sten pynter nu på min datters værelse sammen med en stor lava sten
Kufferten vejede ca. 22 kg, d.v.s. 2 kg for meget. Men da min håndbagage kun bestod af min lille håndtaske, fik jeg lov at få kufferten med uden at skulle betale for overvægt. De er ellers utroligt strikse i Keflavig lufthavn. De, der stod foran mig, fik lov at betale for alt deres overvægt - så jeg var heldig
Og så fik jeg en hel masse inspiration til nye smykker - alt den natur giver god inspiration.
_________________
Smykkehilsener
Lise
http://www.smykkekreationer.dkUnikke og håndlavede smykker i ædelstene, ferskvandsperler samt sammen med Sterling sølv og forgyldt Sterling sølv.