Smykke forum for alle
https://www.smykkeforumforalle.dk/

Lottes VenindeRinge
https://www.smykkeforumforalle.dk/viewtopic.php?f=25&t=10802
Side 1 af 1

Forfatter:  BlueRaven [ søn 26. maj 2013 23:31 ]
Titel:  Lottes VenindeRinge

Billede

Pyh ha - det er ved at være længe siden, jeg sidst har smykkereret,
men takke være vores egen Lotte og en sød idé, kommer her et lille kopi-projekt.

Billede


Lottes VenindeRinge


Målet var at lave et par sølvringe noget ala denne:

Billede


Stenene skulle være 3mm og repræsentere månederne maj (smaragd) og august (peridot) med hensyn til farver,
så efter lidt indkøb til lageret, fil Lotte det svære valg:

Billede


Som det ses faldt valget på Naturlige Peridoter fra Afghanistan & Smaragd-farvede Cubic Zirkoner made in Russia:

Billede


Mens stenene kom hjem fra det store udland, grublede jeg over tråden.
Stenene på originalen var 3mm, og efter lang tids overvejelser valgte jeg at bruge en 2mm sølvtråd - lidt kraftigere end den der ser ud til at være brugt til inspirationsringene (- noget jeg næsten fortrød senere, da ringene skulle bukkes).
Den kraftigere tråd gør ringene mere stabile, og derfor mere egnede til hverdagsbrug - noget der var vigtigt.

Og således med materialerne i hus og en slagplan lagt, var projektet klar til at blive sat i værk.

Billede
Materiale-klar-parat... Rør, tråd, lod og sten


Først blev der savet fire små rørstykker af Ø3,5mm/ø2,5mm sølvrør.
Som hjælp til at save lige bruger jeg en geringsholder:

Billede

Billede

Billede


De fire rør der skal blive til stenfatninger:

Billede


Regnetid - inden trådene til selve ringene klippes.

Lotte havde kun oplyst en ca ringdiameter på ø18-19mm, men heldigvis kan de færdige åbne ringe justeres lidt med håndkraft, så cirka-målet var ok i dette tilfælde.

Den endelige formel er:

øring • π + 2Øtråd - 2Ørør - "hul"

omkredsen (indre ringdiameter • π) + 2 • tråddiameter - 2 • ydre rørdiameter - "hul"


Jeg endte på ca 5cm tråd pr ring:

Billede


Tråd blev udmålt, klippet og filet - igen bruges geringsholderen for at lette arbejdet:

Billede


og endelig var alle stumper så klar:

Billede


Og der gøres klar til lodning. Alle flader, der skal loddes, files rene:

Billede


I tilfældet her vælger jeg en medium loddepasta. Pastaen klæber lidt, og hjælper med at holde sammen på delene. Det medium smeltepunkt vælges dels for at minimere risikoen for nedsmeltning af de tynde rørvægge ved et højt smeltepunkt, og dels for at give lettere mulighed for en evt senere tilføjelse / reparation ved et lavt smeltepunkt.

Billede


Ild-tid:

Billede


Da det materialetynde rør bliver meget hurtigere opvarmet end den massive tråd, varmes der kraftigst på selve tråden. Emnerne skal helst være lige varme, når slagloddet løber, ellers risikerer man, det ikke binder på den "kolde" del.

Billede

Billede


Efterfulgt af syre-tid:

Billede


Efter ca 10 minutter i 10% H2SO4:

Billede


Rørstykkerne laves til stenfatninger med en 3mm fattefræser:

Billede
He he - kan se mine super piratosser også lige sneg sig med på billedet.


Så langt, så godt:

Billede


Og så min "yndlingsbeskæftigelse"...

Slibe, slibe, slibe, pudse, slibe, piratos gnasken, slibe, pudse, ARRRGH, slibe, pudse

Billede


Og med al det slibe- pudseværk overstået er det stempeltid.
Da det er sterlingsølv, banker jeg et 925 i, hvad der bliver indersiden af hver ring:

Billede


Stenklar:

Billede


Som det kan ses på billedet, har jeg valgt ikke at lodde bund på fatningerne. Uden bund er det let selv at fjerne fugt og evt skidt, der ellers kan gøre stenen trist.
Med hverdagsringe, hvor der ikke tages hensyn til ringen, synes jeg, det er det, der fungerer bedst - især med hensyn til fugt, som forsvinder af sig selv på denne måde.
Hvordan inspirationsringene er lavet, har jeg ikke kunnet se på de tilgængelige billeder.

En sten placeres i fatningen:

Billede


Og fatningens kant trykkes ind til stenen med en overtrykker:

Billede


For at skåne stenene for hammerslag, vælger jeg at bukke ringene med kunstoftang. Nylonkæberne ridser ikke, så selv om det er lidt sværere at bukke ringene med denne tang, er slibe-besparelsen hele besværet værd (efter min mening):

Billede


Først har man en:

Billede


Os så har man to:

Billede

BilledeBFFBillede


Billede


Billede

Forfatter:  rumlebumle [ man 27. maj 2013 09:32 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Som nævnt maaaaange gange før, er jeg bare SÅ glad for de ringe. Og de holder sig bare så flot.

Nu glæder jeg mig bare til vores næste projekt :x- :x- :x-

Forfatter:  lene [ man 27. maj 2013 10:26 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Wow hvor er de flotte, hvad koster sådan en ring?? :D Hvis du laver til at sælge. B-)

Forfatter:  Shawnee [ man 27. maj 2013 10:34 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Wauuuw hvor er de bare flotte.... :x-

Holder meget af at se dine udførlige billedtråde. ;)-

Forfatter:  Angel [ tirs 28. maj 2013 07:03 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

hvor er de søde. kan godt forestille mig dem med lyserød og lilla sten.
eller himmelblå og turkis.
laver du også nogle du sælger? evt på bestilling?

Forfatter:  anna-edith [ tirs 28. maj 2013 11:48 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Nej hvor er de skønne, du er heldig Lotte :D

Forfatter:  butler [ søn 16. jun 2013 20:50 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Kunne den evt laves i bronce Jeg elsker nemlig min broncering, som du lavede til mig.
Jeg kunne tænke mig en med min nu nylige afdøde mands månedssten, sammen med min egen månedssten.

Går altid med en af mine Blue Raven kreationer.

Forfatter:  Anne Marthin [ man 24. jun 2013 07:05 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

WAUWAUWAUW :dance:
DE er flotte :x-

Forfatter:  Diddah [ søn 21. jul 2013 17:37 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Wow, ja hold da op, enkelt og lækkert. Lige mig.

Gad godt have i kobber, det kunne være så fint, med fødselsten. Virkelig cool ring, hvis du laver på bestilling så stiller jeg mig gerne i kø!

Forfatter:  Tomaten [ tirs 24. sep 2013 08:21 ]
Titel:  Re: Lottes VenindeRinge

Super flotte ringe!

når du bruger loddepasta, benytter du så også flux?

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/