Dato og tid er lør 20. apr 2024 04:28

smykke forum

Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner


Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 31 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4  Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons 24. aug 2011 18:13 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Billede

Som ikke konkurrencedeltagende bud på ugens LynLåsKonkurrence/Udfordring, er jeg gået i gang med en RavneLås (hvad ellers? :-D )

Legepladsen her, synes at være det perfekte sted, til at tage jer med på rejsen, og måske kan det endda inspirere andre, til at lave lignede udflugter ud i det blå...

Om resultatet her bliver en lås eller en fiasko, må tiden vise. Jeg ved det lige så lidt som jer!
Indtil nu, er det blot A Work In Progress.

Billede

Først var papir og blyant i brug. Mange ideer var oppe og vende, men til slut nåede jeg frem til, en RavneLås måtte være passende.
Jeg svinger stadig i beslutningen, om det skal være en bidsellås eller en krog.
Bidsellåsen kunne være sjov med den store ring bagved som en sol på himlen ravnen flyver forbi, men krogen tiltaler mig med sin enkelhed i udtrykket.

Billede

Billede

Denne gang valgte jeg bronzeplade til projektet.
Jeg overvejede, om det skulle være en støbning, men jeg ved, hvor meget jeg altid sidder og fedter med detaljer på voksmodellerne til dette, og her går jeg jo efter en enkel stilren lås, så plade synes at være det rette valg.

Billede

Billede

Et passende bronzestykke saves ud.

Billede

Billede

Og der tegnes.

Billede

Billede

Saven får lige en omgang bivoks, inden projektet påbegyndes.

Billede

Billede

Og vupti - så har man en fugl.
Men jeg var ikke helt tilfreds, for den blev både lidt lille og lidt deform...

Billede

Billede

... men så fik jeg jo muligheden for at vise, at man også kan ridse den form, man vil save.
Ridseriet holder bedre end tusch, men er selvfølgelig sværere at rette.

Billede

Billede

Og så saves der igen...

Billede

Billede

Mens saveriet står på, kan jeg jo lige nævne, at når jeg begynder at save ind i en plade,
så starter jeg i en vinkel på ca 45°.
Så snart saven får fat, skifter jeg vinklen til lodret.

Billede

Billede

Hvad man aldrig ser på billederne er, at venstre hånd under saveriet holder godt fast på emnet.
Hvis pladen flapper rundt er det dels umuligt at save, og hvis man prøver, er der stor risiko for klingebrud.

Nu hvor jeg kom ind på klingebrud, kan jeg jo lige tilføje, at jeg endnu ikke har "snappet" en klinge i den nye sav, og det er nu efter mere end 2 meters snørklet saven :D

Billede

Billede

Så er spurven savet ud...

Billede

Billede

... og det er hertil jeg er nået i skrivende stund.
Næste skridt er at file formen til, og da jeg ikke er vild med at file, ja, så holder jeg lige en pause her...

Billede

Billede

Billede

_________________
Billede


Senest rettet af BlueRaven ons 24. aug 2011 19:09, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 18:19 
Offline
Smaragd
Smaragd

Tilmeldt: lør 21. maj 2011 13:34
Indlæg: 161
Spændende at følge! Især ser jeg frem til, hvordan du tænker at lave ringen, ravnen skal sættes ind i (som lås). Skal den også saves eller hvordan?


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 18:26 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Hvis det bliver en bidsellås, vil jeg enten save den eller lodde en tyk tråd og så hamre den flad.

Hvis det bliver en hook-lås, lodder jeg bare en lille ring og banker den lidt.
Ved hooken skal ringen være næsten skjult under fuglen.

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 19:36 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: man 29. jun 2009 19:55
Indlæg: 1086
MEEget spændende BR, du kan jo gøre alvor af dit design. og godt billede af hvor smukt bronze egentlig er.

jeg havde en delfin toggle på bedding og ville egentlig gerne ha' den skulle bidde sig selv i halefinnen, men det ser vist lige et nummer for deformt ud.

jeg synes du skulle gå i konkurrencen, hvis du vinder har jeg en præmie til dig iform af nogle meget grafiske perler- som jeg bilder mig ind kunne være din stil

_________________
Billede LOKE'S GHOST


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 19:44 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: tors 20. aug 2009 14:30
Indlæg: 1064
Jeg synes også du skal indgå i konkurrencen, det er en meget lovende ravn, der er på vej.

_________________
www.mummyinthecave.dk


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 20:49 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 7. aug 2009 07:13
Indlæg: 874
Geografisk sted: Als
Det er spændende!!!
Og den sav lyder igen til at være een man MÅ eje.
Hvorfra får du bivox? ku man bruge stearin?


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: ons 24. aug 2011 22:19 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Anne Marthin skrev:
Og den sav lyder igen til at være een man MÅ eje.
Den er overraskende god, men noget skal jo også retfærdiggøre prisen.
Jeg synes stadig den gamle er lettere at spænde, men man får jo heller ikke megen øvelse med den nye, når klingerne så sjældent springer.
Eneste minus er at den kun passer til klinger i standard længde (13cm eller meget tæt derpå (5 1/8")).
Længere klinger skal klippes til - kortere kan ikke bruges.

Klingerne fra FMG passer fint.

Anne Marthin skrev:
Hvorfra får du bivox?
:)) :)) :)) Billede Det spurgte du bare ikke om!!! Billede :)) :)) :))

Nå, spøg til side, det, jeg har, er fra en læderbutik, vi har i byen.
Hvis du ikke kan finde noget, kan jeg sagtens købe et stykke til dig.
Lys af bivoks kan vel også bruges?!

Anne Marthin skrev:
ku man bruge stearin?
Det vil jeg tro. Skal sandheden frem, glemmer jeg ofte at bruge noget som helst, og det virker også - og stearin er vel bedre end ingenting.

Jeg har også noget skærefedt fra RH, men det bruger jeg mest, når jeg borer og fræser. Bor og fræsere er jo lidt dyrere end en savklinge til 10øre.

Billede

_________________
Billede


Senest rettet af BlueRaven man 29. aug 2011 19:28, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: tors 25. aug 2011 00:08 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Billede

Så kom jeg lidt videre på rejsen, og I skal selvfølgelig med også...

Billede

Filene har været i gang, kanterne er blevet rundet og der er savet/filet lidt fjer i vingespidserne.

Billede

Billede

Vold er godt, og det er skønt at banke alle frustrationerne ud med en kuglehammer.

Billede

Billede

Og det blev resultatet - selv om det ikke ser ud af meget på billedet.

Billede

Billede

Derefter kom bogstavstemplerne i sving.

Billede

Billede

Jeg har besluttet mig for, at denne lås skal være en krog, så dimserne til det skal laves.
Ideen er at lave en krog, der skal sidde under hovedet, en øsken til kædemontering under halen og to øskner - en under hver vinge - som anti-tilt, så ravnen ikke vipper rundt.
Både krog og øskner laves så de kan bruges til en kæde, og låsen kan dermed også bruges som almindeligt vedhæng i forskellige vinkler.

Billede

Billede

Ringene til øskner laves med et gammelt håndbor og en dorn (her 3mm). Tråden er 0,8mm.

Billede

Billede

Ringene er spændt fast i en skruestik, og savklingen er vendt, så den skærer, når klingen føres frem (op). Vinklen er omkring 45° (lidt stejlere i starten og lidt mindre stejl, når jeg når lidt længere ind).
Inden man kommer til at save i bunden af ringene, fjernes de løse, så man kan save videre.

Billede
Sorry - det blev lidt rystet.

Billede

Og det var det.

Billede

Billede

Øskenerne klippes til...

Billede

Billede

... og files så de bliver helt flade i bunden.

Billede

Billede

Og stumperne er klar.

Billede

Billede

Det hele tjekkes, inden der lægges an til lodning - hvilket tidligst bliver i morgen, så her holder jeg en lille pause igen.

Billede

Billede

Og så er det vist blevet tid til lidt aftensmad...

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: tors 25. aug 2011 10:53 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Pia skrev:
jeg havde en delfin toggle på bedding og ville egentlig gerne ha' den skulle bidde sig selv i halefinnen, men det ser vist lige et nummer for deformt ud.
En slange er jo oplagt til halebid - måske endda en drage. Men du har måske allerede fået delfinen til at makke ret? :-D

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: fre 26. aug 2011 04:03 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Billede

Så blev der tid til at komme lidt videre med projektet, so here we go again...

Billede

Alle de steder på ravnen hvor der skal loddes, får en gang fluss for at beskytte mod oxydering.
Inden er stederne blevet slebet rene med lidt fint smergelpapir.
På dette tidspunkt troede jeg, jeg kunne slippe godt fra at foretage alle lodningerne på én gang,
men det opgav jeg hurtigt, så det var ikke nødvendigt at flusse vingerne i første omgang.

Billede

Billede

Småstumperne lægges så enderne der skal loddes også bliver flusset.
Det hele varmes forsigtigt op til flussen bliver et hvidt pulver.

Billede

Billede

Billede

Lidt hårdt slaglod klippes til de første lodninger.
Hårdt slaglod har det højeste smeltepunkt, hvilket får betydning senere.

Billede

Billede

Billede

De første lodninger bliver af krogen under hovedet og øskenen under halen.
Begge lodninger foretages i samme omgang.
3 små flussede stykker af den hårde slaglod er placeret på loddestederne.

Billede

Billede

Opvarmningen starter forsigtig indtil flussen er et hvidt pulver, hvorefter opvarmningen bliver mere intens.

Billede

Billede

Billede

Når hele emnet er rødglødende, koncentreres varmen på selve loddestederne. Der varmes til slagloddet er smeltet.

Billede
Det blev altså ret rystet, men det er svært at fotografere med den ene hånd og lodde med den anden.

Billede

Ravnen afkøles i vand - hvilket kun tager 1 sek.

Billede

Billede

Og så er de første stumper på plads...

Billede

Billede

... eller nærmere, næsten på plads.
Haleringen gled lidt under lodningen, så det krævede overvejelser, om den skulle loddes om.
Jeg besluttede at betydningen nok ville blive minimal, så jeg lod den blive som den var.
(FY! - jeg skammer mig også lidt.)

Billede

Billede

Så er der lagt an til endnu et par lodninger og denne gang vælges vegt slaglod med et lavt smeltepunkt.
Fordelen er, at dette slaglod smelter inden de forgående lodninger, så de skulle gerne blive, hvor de er.

Billede

Billede

Først loddes den ene vinge...

Billede

Billede

Billede

... og så den anden.
Her er loddestedet blevet slebet rent med fint smergelpapir,
små stykker flusset vegt slaglod er lagt på vingen, hvorefter øskenen er placeret.

Billede

Billede

Billede

Her gik jeg lidt for voldsomt til værks under opvarmningen,
og et af slaglodsstykkerne flyttede sig, da flussen kogte op.
Stykket flyttes på plads igen, inden lodningen fortsættes.

Billede

Billede

Billede

Og så varmes der op igen...

Billede

Billede

... til slagloddet er smeltet.

Billede

Billede

Som før afkøles ravnen i vand.

Billede

Billede

Og så er "krog-delen" af låsen loddet færdig...

Billede

Billede

... og ravnen hæver sig op over underlaget.

Billede

Billede

Krogen er, efter al den opvarmning, blevet alt for blød, så der bankes lidt spændinger i den med en hammer.

Billede

Billede

Den let flade krog er nu stærk nok til at fungere som lås.

Billede

Billede

Inden pauseknappen blev aktiveret igen, tjekkede jeg,
om jeg kunne leve med den skæve hale-øsken når en kæde er monteret
- og det tror jeg godt, jeg kan.

Billede

Nu ryger ravnen så i 10% svovlsyre en halv times tid.

Billede

Og så får I ikke mere for den 25øre :-D

Næste punkt bliver at lave den lille ring der skal sidde i kædens anden ende
og så at slibe, pudse, polere og montere.

Billede

_________________
Billede


Senest rettet af BlueRaven fre 26. aug 2011 19:10, rettet i alt 2 gange.

Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 31 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3, 4  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 21 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron

Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group. Color scheme by ColorizeIt!
Danish translation by Olympus DK Team

Copyrights forbeholdt Cyberimport.dk - Perler til lav selv smykker