Dato og tid er tors 28. mar 2024 14:30

smykke forum

Vis ubesvarede indlæg | Vis aktive emner


Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons 31. aug 2011 09:56 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: lør 17. apr 2010 14:39
Indlæg: 73
På opfordring af BlueRaven har jeg lavet en lille (okay, måske er der lidt mange billeder) billed serie af hvordan en bladhalskæde i art clay bliver til. Den er ikke færdig endnu, men nu for i altså billederne til der hvor jeg er kommet...

Førtst er jeg hoppet i mine meget smukke gummistøvler

Billede

og smuttet ud til yndlingsbusken i haven, som har de helt perfekte blade til art clay projekter.

Billede

Billede

Her plukker jeg en håndfuld blade, da jeg i sidste ende aldrig er tilfreds med de første jeg får plukket, eller også er de for små eller for store eller et eller andet...

Billede

Så udvælger jeg det perfekte blad (denne gang måtte jeg ud til busken en ekstra gang). For at udvælge et blad der giver et godt resultat, skal det have tydelige årer bagpå, så der er noget til at give art clay'en noget tekstur. Og så må der ikke være små fimrehår på det, så det sætter sig fast i pastaen. Til den halskæde jeg skal lave blev det dette her:

Billede

Så finder jeg mine materialer frem. Lige præcis når man skal lave bladene har man ikke brug for så meget. Noget art clay pasta (som er blandet op med vand så det har en passende konsistens. Det er nok rimelig individuelt hvad man bedst kan arbejde med. Men denne gang synes jeg måske det blev lige sjasket nok for mig. Hvis det sker kan man bare lade det stå uden låg et stykke tid, så vil noget af vandet fordampe... Det var jeg så lidt for utålmodig til...
Men ellers skal man sådan set bare bruge noget underlag, en pensel og sit udvalgte blad.

Billede

Her har jeg så malet det første lag på bladet. Et helt tyndt lag som jeg forsøger at få så jøvnt så muligt uden klumper (det er så ikke lykkedes mig helt godt denne gang kan jeg se.

Billede

Når det første lag er tørt, kan jeg begynde på det næste. Her lægger jeg art clay'en så tykt jeg kan komme til. Ikke noget med at pensle den fint ud, men man lægger den nærmest oven på bladet med penslen.

Billede

Det er så der jeg er kommet til. Nu skal bladet tørre igen og så have en 2-3 lag mere efter samme fremgangsmåde. Det får i altså ikke flere billeder af. Så må vi se hvornår jeg får tid til det sidste.


Senest rettet af Tenna søn 4. sep 2011 10:35, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 31. aug 2011 11:25 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: tors 20. aug 2009 14:30
Indlæg: 1064
Ser godt - venter spændt på næste afsnit af romanen ! :D

_________________
www.mummyinthecave.dk


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: ons 31. aug 2011 13:03 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Ja, jeg venter også i nærmest åndeløs spænding... Billede

... mon det hjælper på tørretiden, hvis vi allesammen puster på bladet?!? :))
Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 3. sep 2011 17:50 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: lør 17. apr 2010 14:39
Indlæg: 73
Her kommer sidste del så :)

Bladene her har ligget et par dage inden jeg er kommet videre, og man kan se her hvordan de er begyndt at løsne sig fra art clayen, fordi de er ved at tørre ind. Normalt fjerner jeg bladene inden jeg brænder dem, fordi det er nemmere at bore et hul når der ikke sidder et blad i vejen. Men man kan egentlig også sagtens lade dem sidde på, da de så bare vil brænde væk.

Billede

Her er et billede efter bladet er taget af. Her kan man se at kanterne er ujævne og ikke så pæne.

Billede

Så selvfølgelig bliver siderne lige slebet. Med art clay skal man altid sørge for at ens ting ser så perfekte så muligt ud inden man brænder dem, da de er meget nemmere at slibe og lave om på inden man brænder dem.

Billede

Her er bladet pænt med glatte sider.

Billede

Nu er det klart til at få boret et lille hul i toppen. Her kan man sådan set bruge hvad man nu lige har adgang til. Det kan være et bor eller sådan en fidus til at udvide huller i ferskvandsperler (ved godt det er en lidt mystisk ting at have. Har faktisk aldrig brugt den til andet end art clay) med som er vist her. Jeg plejer at bruge ferskvandsfidusen fordi den er tyndest og så kan jeg selv udvide hullet som jeg vil.

Billede

Her er ferskvandsfidusen i aktion. Jeg passer meget på at jeg ikke presser med den. Jeg drejer den bare lige så forsigtet og lader tyngdekraften gøre arbejdet. Hvis jeg presser på knækker toppen af bladet bare af, og så skal jeg bare til at starte forfra. (Art clay kan jo altid smuldres i stykker og blandes op med vand, så længe man ikke har brændt det).

Billede

Nu er bladet klar til at blive brændt. I starten kommer der en flamme fordi man brænder bindemidlet i art clayen væk. Jeg har en fin lille minibrænder fra ravstedhus jeg bruger. Men jeg har fået at vide at en creme brulee brænder også kan bruges. Sådan en fik jeg faktisk med i mit startsæt fra firemountaingems, som ligger ubrugt i mit skab. Hvis nogen vil have den kan de i øvrigt bare skrive til mig. Men jeg tror ikke den kan brænde særlig store ting.

Billede

Efter flammen kan man se art clayen krymper lidt (ca. 10 %), og det skulle gerne få en let orange farve (det kan være nemmest at se i et lidt mørkt rum). Jeg brænder bladene i ca. 2,5 min, hvilket er rigeligt. Men brændetiderne hedder egentlig sådan:
0-5 g - 1,5 min
6-15 g - 2 min
16-25 g - 2,5 min
Større end 25 g bør brændes i en speciel ovn beregnet til art clay (mener også en glasovn kan bruges). Ringe bør i øvrigt også brændes i ovn, da tingene ikke bliver ligeså stærke med minibrænderen.

Billede

Efter brændingen bruger jeg en metalbørste til at få glansen frem i bladet. Der kan købes flere forskellige slags til art clay.

Billede

Hvis jeg bare ville have bladet sølvfarvet ville jeg stoppe her.

Billede

Men det vil jeg ikke, så jeg koger mig noget vand, så jeg kan få dem oxyderet.

Billede

Her er så mine oxyderingsremedier. Handsker (de gule), svovllever, marmeladeglas, lidt sølvtråd til at holde bladet i og varmt vand. Ved ikke lige hvad tangen laver der. Det varme vand gør at oxyderingen sker hurtigere, og efter sigende skulle det også give nogle klarere farver.

Billede

Lige et nærbillede af mit svovllever på gelé form. Fantastisk opfindelse. Så skal man ikke tænke på om det får luft eller ej, det er nemt at dosere, og så bilder jeg mig selv ind at det ikke lugter helt så slemt.

Billede

Jeg putter en smule svovllever i vandet.

Billede

Her er bladet så efter en meget hurtig tur i blandingen. Her kunne jeg godt være stoppet hvis det var den farve og effekt jeg ville have.

Billede

Men her bruger jeg igen metalbørsten, men på den anden led.

Billede

Herefter bestemte jeg mig så for at bladet ikke havde den helt rigtige farve alligevel. Så jeg varmede det op med loddepistolen. Ved finsølv fjerner det nemlig oxyderingen, og der kommer ikke en glødeskal på samme måde som ved sterlingsølv.
Det endelige resultat ble sådan her:

Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 3. sep 2011 18:28 
Offline
Opal
Opal

Tilmeldt: man 29. jun 2009 19:55
Indlæg: 1086
det er også rigtigt smukt- jeg kunne nu godt lide oxyderingen, men det er dit blad - så du bestemmer :-D
tak for reportagen

var det samme svovllever du brugte ved den prægtige blålige oxydering?

_________________
Billede LOKE'S GHOST


Top
 Profil  
Svar med citat  
Indlæg: lør 3. sep 2011 20:59 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: lør 17. apr 2010 14:39
Indlæg: 73
Tak Pia. Det er nu heller ikke fordi jeg ikke kan lide oxyderingen, men det skal bruges til en bestilling, så det er derfor det er endt som det er :)


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: lør 3. sep 2011 21:00 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: lør 17. apr 2010 14:39
Indlæg: 73
Og forresten ja, det var samme svovllever.


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: søn 4. sep 2011 20:24 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: lør 9. okt 2010 22:09
Indlæg: 1201
Geografisk sted: Herning
Så inspirerende!!! Billede :clap:

Jeg må simpelthen ha' lavet nogle blade igen, så jeg har fundet en gammel bøtte pasta frem (tør, som var den fra McMurdo Dry Valleys), bestilt en ny + noget af det dersens smarte svovllever.
Nu er det så bare med at vente på, den gamle pasta regenererer, og den nye dukker op :D

Heldigvis kan ventetiden jo bruges på at nærstudere dine fine billeder ...

Billede

_________________
Billede


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: man 5. sep 2011 15:46 
Offline
Perle
Perle

Tilmeldt: lør 17. apr 2010 14:39
Indlæg: 73
Ih, det glæder jeg mig til at se, hvad du får ud af BR :D


Top
 Profil Hjemmeside 
Svar med citat  
Indlæg: man 5. sep 2011 16:57 
Offline
Opal
Opal
Brugeravatar

Tilmeldt: fre 7. aug 2009 07:13
Indlæg: 874
Geografisk sted: Als
Det er HELT fantastisk det du viser os her :x-
Jeg får sådan lyst til at prøve det selv og
hvor er det fedt at kunne følge med via dine billeder :dance:


Top
 Profil  
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 28 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
cron

Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group. Color scheme by ColorizeIt!
Danish translation by Olympus DK Team

Copyrights forbeholdt Cyberimport.dk - Perler til lav selv smykker