Pia skrev:
Er den røde tandpasta effekt resistent overfor mindre slitage? jeg kan se den kan skrubbes bort med sandpapir, men det ku' jo hænde at den alligevel kunne bruges.
De farver der skabes ved svag opvarmning, er det yderste lag af materialet der oxyderer, så de sidder godt fast og forsvinder ikke før laget slides væk - hvilket jo går hurtigt med sandpapir, men noget langsommere i brug. Spørgsmålet er nok mere, hvordan metallet vil oxydere videre, hvis det ikke beskyttes med voks, lak eller lignende. Bliver det mørkere over tid?
Ved kraftigere opvarmning opstår der en glødeskal, som sidder som et lag ovenpå metallet og den sidder ikke specielt godt fast. Ved vandafkøling vil den tit springe af, og ved luftafkøling vil den ofte krakelere og drysse af. Man kan se resterne af den som sort grums på de nederste prøvesæt. Under glødeskallen er materialet stadig oxyderet.
De dele af glødeskallen der ikke går af med vask med børste og sulfo og en efterfølgende "nuldring", ja de bliver nok siddende til de fysisk bliver slidt af, men igen vil en form for efterbehandling forlænge levetiden.
Ved væskerne ser det ud til, metallernes overflader indledende oxyderes og skifter farve (men forbliver metalliske at se på), men hurtigt vil der begynde at dannes deciderede lag der lægger sig som ugennemsigtigt "overtræk". Ved eddikesyre og salmiakspiritus dannes der ligefrem grønne og blå krystaller.
Lagene kan selvfølgelig også slides af, så igen vil en efterbehandling nok være smart - men det får vi i hvert fald testet, for jeg har lige lavet en flok hundetegn til nogle arbejdshunde, der normalt slider teksten af stålskiver i løbet af et par år. Spændende bliver det, om mit salmiakspiritusbadede "messingdesign", kan klare mosten.
Til sidst lige lidt billeder af kobber og salmiakspiritus:
Et par stykker fra mikroskobet. Tallene er mm:
Et tyndt lag er dannet over det meste af pladen.
Små krystaller er vokset frem
Log ind
OSS
Søg
LOKE'S GHOST
