Så er det vist tid til at skyde et projekt igang, og da jeg ikke rigtig har tid, bliver det nok i små bidder - og dette indlæg er nok mere en teaser, end en egentlig start - nu er I advaret.

Målet er en ring som den, jeg viste forleden, som mere var et eksperiment med en sølv-berøringsflade end en fatningsidé:



Men her bliver det fatningen, der kommer i fokus, for denne gang laves ringen i sølv overalt.

Først skal materialerne i hus:



♥ 1 sten - her en hvid 10mm rund cubic zirkonia
♥ Plade eller tråd til ringskinnen - her 1mm plade
♥ Tråd til fatningen - her 2.5mm tråd. Jeg ville nok ikke gå længere ned end 2mm til denne type fatning.
♥ Slaglod - jeg bruger 2 slags her (hård og medium eller blød) - for at gøre livet lettere for mig selv.

Og det var den lidt korte og noget antiklimaksiske start på projektet...
men nu ved I, hvilke materialer der skal findes frem, hvis I vil lege med undervejs

_________________

Mja, så kunne jeg jo alligevel ikke la vær' med at lave lidt, så her er den rigtige begyndelse på projektet - selve ringen...


Først klippes en ringskinne af 1mm plade.
Man kunne også save, men forandring fryder...


Ulempen ved at bruge pladesaksen er, at smalle emner har en tendens til at...
- nå ja, det er jo tydeligt at se på billedet, hvad der sker.
Til gengæld er det hurtigt.


Ringskinnen flades ud og et passende stykke måles op.
Længden skal være omkredsen på finger + 2x materialetykkelsen.





Klip...


Nu hvor hele ringen skal være sølv, får skinnen lige et stempel. Det er også her det er lettest at strukturere og stemple evt tekst i ringen.


Enderne files helt lige.
Jeg synes det er lettest, når de er spændt fast i skruestikken.
Læderlappen er så skinnen ikke ridses.


Ringskinnen bukkes så enderne møder hinanden - og det skal være nøjagtigt her.
En skinnetang er god til formålet, men ikke en nødvendighed.


Det er vigtige at samlingen slutter helt tæt. Tjek evt. med baggrundsbelysning.
Om ringen er pæn rund, betyder ikke noget på dette tidspunkt.


En lille stykke hård slaglod (en palje) klippes af.


Samlingen og paljen pensles med fluss - her er det fluoron, der bruges.


Paljen af slaglod placeres lige under samlingen, så begge sider af denne berører den.


Opvarmningen begynder længst væk fra samlingen.


Engang imellem kørers der lige en runde, men hovedparten af varmen går stadig til bagsiden. Ringen bliver svagt glødende.


Når ringen bliver lidt mere glødende koncentreres varmen op og ned på samlingen - med en hurtig runde af og til.


Når ringen bliver meget glødende varmes mest på toppen af samlingen, og paljen vil hurtigt løbe.


Der afkøles i vand.


Ringen bankes i form ved hjælp af plast/nylonhammer og en ringrigle.
Hvis ringen er lidt for lille kan den bankes større med en metalhammer.


Ringens top og bund slibes jævne med smergelpapir k220 på en plan flade.
Evt. store hak og lignende (oftest ved samlingen) kan lige slibes med en fil først.


Her har ydersiden fået en let omgang med smergelpapiret også, og kanterne er slebet lidt, så ringen er rar at have på.


Og det var, hvad jeg lige nåede her til aften...

_________________

når du har lagt paljen nederst under ringen, hvordan kan den da omslutte hele sammføjningen i ringen? løber den opad? mod tyngdeloven????

_________________
LOKE'S GHOST

Tak for du deler ud af dine teknikker, så vi andre kan evt. lære at lave sådane fine ting. Du er bare for sej BR.

_________________
Mød hver ny dag med et smil
http://www.didismykkerogdesign.dk

Ja.
I stedet for at bruge tyngdekraften til at få paljen til at løbe ned (det er nemlig svært at få den til at balancere oppe på toppen ), bruges både kapillærkraften og slagloddets tilbøjelighed til at løbe hen, hvor det er varmest, til at få det til at løbe op.
Kapillærkraften kommer af sig selv, når samlingen er hårstrås fin, og når man varmer mest på toppen af samlingen til sidst, ja så suser slagloddet gladeligt derop, når det smelter, og lukker derved hele samlingen undervejs.

Tak for de søde ord Anna-Edith. Selvfølgelig deler jeg ud af mine teknikker, det er jo ligesom pointen med et smykkeforum i min verden. At blive inspireret, lære nye ting, mestre nye teknikker - men når jeg gerne vil nyde I andres fantastiske indlæg, ja, så må jeg også yde noget til gengæld. Det prøver jeg så på, ved engang imellem at tage jer med på rejse gennem et smykkes tilblivelse.
Jeg elsker selv at se, hvordan andre gør tingene (der er jo mange måder af gøre dem på), og så mener jeg helt narturligt, at når jeg kan li' noget, så kan alle andre også . Derudover vil jeg gerne vise, at det trods ild, damp, nasset slibepapir og sorte negle hverken er specielt farligt eller vanskeligt at smede smykker. Det er bare en masse små lette trin, i den rigtige rækkefølge

_________________

Sidder her og venter på at at du får lavet den klo fatning så jeg kan få brugt alle de sten som jeg har fået samlet

Ha ha, jeg er jo i fuld gang, så her kommer næste del af projektet - Buerne.


Først skal der klippes lidt kraftig tråd. Jeg har valgt 2.5mm, men har før brugt 2mm. Tråden må nok ikke være meget tyndere end det, uden pålodning af en forstærkende inder- eller yderring.
Stykkerne jeg klipper er ca 3.5cm lange, og der bliver et spild på ca 1cm pr bue, men det er lettere at bukke lange tråde end korte.


Stenen jeg vil fatte er 10mm i diameter, og den skal hvile i hak der går ca 1mm ind i hver klo, så jeg bukker trådene om en 8mm dorn.


Midten af buerne afmærkes...


... og så skal der files. Jeg bruger en firkantet nålefil. Fordybningen skal ende med at have samme bredde som trådens diameter, og gå ca halvt ned i tråden.


Den ene bue files på ydersiden...


... den anden på indersiden.


Sådan.


Jeg har lavet nogle huller i min skamolexplade, som kan holde buerne, mens jeg lodder. Oppe til højre kan I se hullerne til 8mm stenbuer.


Samlingen pensles med fluss.


Og opvarmningen påbegyndes.


Den opmærksomme læser har nok bemærket, at jeg ikke har nævnt slaglod før nu, og det er fordi der her bruges stiklodning.
Emnet varmes op til det er rødglødende, og herefter holdes en tråd af hård slaglod hen til loddestedet (holdes med en pincet, for det kan hurtigt blive varmt).
Det rødglødende metal vil smelte det yderste af slagloddet.
Sker det ikke, er det ofte fordi metallet ikke er varmt nok, og slagloddet fjernes igen.
Det kræver lidt øvelse at stiklodde, men det er hurtigere end paljelodning, når man først får styr på det.


Lige inden der lukkes for varmen, trækkes det smeltede slaglod rundt i alle sprækker.
Pas på metallet ikke bliver for varmt, for så kan lodningen blive hullet.


Der afkøles i vand.


Og det var hvad jeg nåede i denne omgang

_________________

Så skal loddearbejdet lige gøres færdigt...


Bunden af buedelen slibes plan med en fil.


Det samme gælder loddestedet på ringen.


Ringen og "kronen" bindes sammen med ståltråd.
Her skal man lige bestemme sig for, hvordan kløerne skal vende. Nord, syd, øst og vest eller NV, NØ, SV og SØ. Jeg vælger N, S, Ø og V og tjekker de sidder helt lige efter sammenbindingen.


Loddestedet flusses.


En lille palje vegt slaglod klippes af og flusses.


Paljen placeres på loddestedet.


Opvarmningen starter. Hvis flussen koger op og paljen ryger af, lægges den blot på plads igen, og opvarmningen fortsættes.


De to dele skal helst følges ad under opvarmningen, og til sidst koncentreres varmen omkring loddestedet.


Der afkøles i vand.


Så er loddearbejdet færdigt...


... og ringen ryger i syre (10% H2SO4)...


... en 10-15 minutters tid.

_________________

Så er vi nået til næstsidste del - og så langt at Prinsen uden problemer kan gå i gang med stensamlingen (som jeg da gerne vil se et billede af )


Nu skal stenens placering findes. Den skal selvfølgelig sidde så højt, at den ikke kommer i kambollage med buebunden, men hvor højt den skal svæve, og hvor lange kløer ringen skal have, er jo en smagssag. Her går jeg efter en lille mm over bunden og kløer lidt højere end stenens tavle (top-facet).
En klo afmærkes med den ønskede længde.


En skydelære fastlåses på afstanden mellem ringskinne og mærket...


... og bruges til at sætte lignende mærker på de andre tre kløer.


Så skal der saves.


One down three to go.


Dagens spild - suk...


Kløerne slibes på en plan flade med k220 smergelpapir.


Stenens rondist ("kant") afmærkes på den ønskede placering på en klo.


Og så er det igen tid til skydelære - afstanden fra klotop til mærke fastlåses...


... og bruges til at ridse mærker på de andre kløer.


Med en fin savklinge saves en lille ridse på indersiden af hver klo.


Med kanten af en firkantet nålefil udviddes ridsen på hver klo til den bliver et ca 1mm dybt hak (her kan man også bruge proxxon eller lignende med en stor 90° dobbeltkeglefræser, hvis man har en sådan)


Kløerne vippes forsigtigt ud, så stenen lige kan gå ned i hakkene.


Og så er ringen klar til alt det slibe-pudse-polere-arbejde, jeg "ELSKER" så inderligt - men det bliver tidligst i morgen engang.

_________________

Super vejledning - jeg glæder mig til at se, hvordan du polerer uden at brænde nallerne!

/Marianne
(hvis fingerspidser er ganske ømme efter at have været i nærkontakt med en polerermaskine i længere tid i går)